Stærk kritik af lovforslag om  radio/tv                                                      

I et høringssvar den 31. juli 2010 til Kulturministeriet, på regeringens forslag til ændringer af radio/tv-loven, understreger Det ny Public Serviceråd følgende:

-Rådet ønsker at fastholde sin tidligere fremførte kritik af, at regeringen, nu støttet af DF, gennem medieaftalen går til angreb på DR ved for en kommende 4-års periode at tage 400 mill. kr. af licensindtægterne til at drive en konkurrerende radio for samt 150 mill. kr. til Public Service Puljen, som DR heller ikke kan ansøge om.  Regeringen vil med disse lovændringer over to aftaleperioder have brugt over en milliard kr. af offentlige midler til sit eget ideologiske stormløb mod DR.

-Vi har i den globale verden så få institutioner, der kan sikre borgerne en national integritet som det er tilfældet med DR, og det kan allerede nu konstateres, at medieaftalen vil skabe store problemer for DRs programpolitik og overholdelse af  kvalitetskrav  bl.a. på nyhedsområdet  grundet  afskedigelser af medarbejdere.

-Det er dybt problematisk, at regeringen således kan træffe beslutninger om at fordele ikke-skatteindtægter til bestemte formål og samtidig  også lader lytterne og seerne i stikken. Det er rent magtpolitik for at fremme private interesser for offentlige midler.

-Den pågældende aftale indeholder generelt så mange forslag til gavn for markedet - der ikke er og aldrig bliver demokratisk - at det er forståeligt, at det ikke lykkedes på dét grundlag at nå til en bred enighed blandt Folketingets partier om en ny 4-årig aftale.

-Partierne bag den foreliggende aftale bør gå tilbage til forhandlingsbordet og ellers overveje konsekvenserne heraf – både politisk og mediemæssigt - også efter et kommende folketingsvalg - hvis et sådant smalt forlig ønskes fastholdt.

Rådet har endvidere følgende bemærkninger til de enkelte paragraffer:

Kapitel 2 , § 6, stk. 1, 1.punktum:

”Must carry” bestemmelserne skal også omfatte nabolandskanalerne samt ikke-kommercielle lokale tv-stationer. Hvis man ikke gør dét, er der tale om en ren statslig markedsstyring.

Kapitel 3, § 11, stk. 5, stk. 9 og stk. 11:

DR bør fortsat have mulighed for at drive den 4. FM- radiokanal og ikke over lade dette til markedet, hvor der slet ikke er talent til at drive en meningsfyldt public service station med de pågældende kvalitetskrav.

Rådet må desuden på det skarpeste protestere imod den foreslåede bemyndigelse til ministeren til at indføre reklameindtægter og andre indtægter til at drive den pågældende station. Det er bestemt ikke flere reklame-kanaler, der er behov for.

Hvis aftalepartierne ønsker at fremme konkurrencen på radioområdet på kommercielle vilkår, vil det være mere hensigtsmæssigt at droppe de eksisterende koncessionsafgifter, som er helt urealistiske og har lagt gift ud for, at kommercielle stationer kan udvikles.

Der skal i et demokrati være en bruger-repræsentation i det arbejdsudvalg, der skal fastlægge programprofilen for den nye radiokanal.

Public Service Puljen

Rådet er fortsat imod offentlige tilskud til private kommercielle radio/tv-stationer og finder det besynderligt i disse sparetider, at puljens størrelse skal forøges – og fortsat tages fra licensmidlerne.  Desuden bør det være slut med danske støttemidler til tv-kanaler, så længe de ikke efterlever de danske reklameregler.

Det kan hilses velkommen, at radiostationer (dog desværre ikke DR) nu også vil kunne søge tilskud fra puljen, men der bør også gives internet-medier mulighed herfor.

Kapitel 11, §  75, stk. 1:

Den nuværende tekst med bibeholdelse af højeste antal reklametid på 15 % af den daglige sendetid  bør bibeholdes.

Kapitel 11, § 85 a:

Den udvidede adgang til betalt produktplacering i visse programmer er yderligere et skred i retning af en medieudvikling på markedets vilkår, som rådet generelt er modstander af.

Lovforslagets bestemmelse om at give ministeren bemyndigelse til yderligere at ændre reglerne, bør derfor heller ikke gennemføres. Overordnet er formuleringen af hvilke programmer, der får tilladelse til produktplacering så bredt formuleret, at der er alt for store muligheder for misbrug fra stationernes og producenternes side.

Lytter-seer kontakten

-Afslutningsvis beklager Det ny Public Serviceråd, at vores - og oppositionspartiernes  forslag om etablering af et uafhængigt  bredt sammensat  Debatforum til løbende at drøfte public service programmerne, ikke er medtaget i den nye medieaftale.

-De nu aftalte offentlige høringer i DR og TV 2-regi kan vel øge informationen om stationernes virksomhed, men ikke seriøst skabe en kvalificeret - og detailleret dialog om public service stationernes programpolitik- og indhold, slutter høringssvaret, underskrevet af rådsformand Bjørn Nørgaard og sekretariatsleder Preben Sørensen.

**************************************************************************

 

           Indsigelse mod regeringens indgreb mod DR

 

Udtalelse tilsendt kulturministeren og partiernes medieordførere den 16. maj 2010

 

Det ny Public Serviceråd ønsker at protestere imod regeringens nyeste angreb på DR ved at ville nedlægge stationens P 2-kanal og samtidig tage 125 mill. kr. af  DR´s licensindtægter til at drive konkurrerende radio for.

Desuden er der i regeringens forslag til en ny medieaftale planer om, at DR skal pålægges at bruge 250 mill. kr. til private produktioner. Altså en yderligere reduktion af DR´s potentiale.

Vi ser gerne nye medieaktører med kvalitetsprogrammer på markedet, både æterbårne og som netmedier, både græsrødder og kommercielt baserede.

En offentlig finansiering heraf bør imidlertid ikke ske ved at reducere DR´s midler, men ved andre støtteordninger -  også til  fremme af både landsdækkende, lokale - og regionale græsrodsstationer.

Skal vi i et så lille kultur - og sprogområde som Danmark bevare en oplyst platform af høj kvalitet, må vi støtte og ikke nedbryde DR- gerne i konkurrence med et TV 2/DANMARK med et fortsat majoritet af statsligt ejerskab og fortsat med public serviceforpligtelser.

Vi er stærkt kritiske overfor DR´s nuværende segment - og konceptstyrede, populistiske programpolitik, men ønsker overordnet at fastholde og styrke denne nationale offentligt ejede public service station med alle dens muligheder for at fremme den demokratiske og kulturelle udvikling for befolkningen i en verden med en ny global udfordring.

Vi ønsker et DR´s P 2 med et kulturelt indhold af høj kvalitet, samt en oprustning af kvaliteten i DR´s P1. Dette opnås ikke ved nedskæringer. Regeringens ”motorsavs- massakre” på DR fremmer hverken græsrødder eller kommercielle aktører. 

Vi ser endvidere frem til som en del af et kommende medieforlig, at forslaget om en etablering af et uafhængigt, bredt sammensat Debatforum nyder fremme, for både at udfordre DR og sikre den kvalitet, der er i kraftig aftagen i de elektroniske medier i disse år.

 

                                                                      På rådets vegne

                                                                      Bjørn Nørgaard

                                                                      formand

--------------------------------------------------------------------------------------------------

        Debat om 10 bud til en ny medieaftale

Ved Det ny Public Serviceråds velbesøgte høring den 26. februar 2010

Der var fuldt hus i Vartovs mødesal den 26. februar 2010, hvor rådsformand Bjørn Nørgaards indlæg med 10 bud til en ny 4-årig aftale for de elektroniske medier, var i centrum af debatten blandt medieordførerne fra syv af Folketingets partier.

-Jeg har en hilsen fra den nye kulturminister, Per Stig Møller, der ikke kunne deltage med så kort varsel -hans forgænger meldte afbud p.g.a. vinter-OL, og hun blev jo i mellemtiden kaldt hjem og frataget embedet, sagde Bjørn Nørgaard i sin velkomst:

-Emnet for denne høring er  ”Visioner for en ny medieaftale”, og vi ser frem til en bred og fordomsfri debat om dette vigtige emne netop på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er indgået forlig i Folketinget og dermed stadig er mulighed for at præge debatten og forhåbentligt også indholdet af en sådan ny 4-årig aftale for de elektroniske medier.

Det Ny Public Serviceråd tager i sit arbejde -og det gælder også ved denne lejlighed- sit  udgangspunkt i følgende konstateringer:

-Danmark er et modernistisk samfund med fundament i demokratiet.
-Forudsætningen for demokrati er et oplyst borgerskab.
-Kernen i demokratiet er ytringsfrihed.
-Public service er forudsætningen for at ytringsfriheden kan udfolde sig.
-Public service skal sikre at diskussionen om det modernistiske samfund er åben.

For os kan begrebet public service forstås på tre måder:

Public service som et offentligt gode. Her sikres social og geografisk fordeling af velfærdstilbud, der skal være tilgængelig for alle til en rimelig pris.
Public service som den oplysende instans. Denne del har med indhold og værdier at gøre, for eksempel. at overvåge de politiske og økonomiske magthavere og fremme den offentlige debat, give den enkelte tilstrækkelig oplysning til at kunne agere aktivt i et demokratisk samfund og derudover tilbyde radio- og tv-programmer, der kan være kilde til indsigt, reflektion, oplevelse og viden.
Public service som kommerciel ydelse. Her tages udgangspunkt i, at public også kan betyde publikum. Public service skal tjene publikums behov som individuelle radiolyttere og tv-seere, som forbrugere og ikke som deltagere i et kollektiv af samfundsborgere.

De 10 (ønske)bud

-Public service er derfor ikke et entydigt eller statisk begreb, men udvikles i takt med samfundsudviklingen. En af de væsentligste opgaver for public service  består derfor i at afbalancere det sidste punkt i forhold til de to første, sagde rådsformanden og fortsatte:

-På baggrund af disse mere generelle betragtninger vil vi i den aktuelle situation gerne fremføre følgende 10 (ønske)bud til indholdet af den næste aftale:

1)Programmerne skal kunne modtages af hele befolkningen. Det gælder også nabolandskanalerne. Must carry forpligtelsen for ikke-kommerciel lokalradio/tv bør genindføres.

2)Programfladen skal være varieret og for såvel brede som smalle lytter/seergrupper, herunder børn og unge, etniske grupper og andre minoriteter.

3)Kulturlivet i Danmark skal styrkes, primært ved at bruge det i program-virksomheden. Public service skal samlet bruge hele kulturlivet og være åben over for den brede vifte af udtryksformer.

4) Public service stationerne skal have redaktionel frihed under ansvar og  kunne virke under mindre detailstyring.

5)DR og TV 2-regionernes licensindtægter skal give plads til en fortsat udvikling på alle platforme og ikke underlægges unødvendige begrænsninger gennem f.eks. tilskudsordninger i samarbejde med andre institutioner.

6)Både DR TV og Radio skal kunne fastholde sine nuværende kanaler og dermed samle danskerne om en styrket nyhedsdækning, tv -drama og folkeoplysning.

7)TV 2/DANMARK skal fastholdes i sin nuværende struktur med public service forpligtelser og ikke privatiseres.

8)Der skal ydes øget støtte til de ikke-kommercielle medier på alle niveauer og platforme herunder også til digital nyhedsformidling og til fritstående internetmedier.

9)Den nuværende Public Service pulje bør også kunne omfatte ikke-kommercielle elektroniske medier og desuden udvides til at kunne støtte kritisk undersøgende journalistik.

10)Der bør oprettes et uafhængigt programforum for DR som talerør for lytterne og seerne, hvor en fri debat om programvirksomheden kan udfoldes mellem DR´s ledelse og øvrige medarbejdere med repræsentanter for bl.a. kulturlivet, medierne, forskerne, folkeoplysning og lytter -seerorganisationer.

En opfyldelse af disse ønsker vil kunne danne grundlag for at befolkningen får et godt fundament til at være aktive individer i et demokratisk samfund.

-Det er et tungt ansvar at pålægge jer politikere, men vi ser frem til at I tager det på jer  giver jeres bud på de kommende års mediepolitik, sluttede Bjørn Nørgaard.

Fælles udspil på vej

Medieordfører Mogens Jensen (S), der indledte rækken af indlæg fra partierne , kunne oplyse, at et fælles udspil med forslag til den kommende medieaftale er på vej fra S, SF og RV. Han så helst et bredt forlig, men det er en stor udfordring at kunne opfylde befolkningens forventninger i takt med den hastige teknologiske udvikling . Han takkede rådet for så vedholdende at holde partierne oppe på Public Service kravene:

-Socialdemokraterne ønsker at styrke public service kanalerne på alle niveauer samt at fremme de nye medier bl.a. på internettet og også give dagbladene mulighed for støtte til denne udvikling. Der må gennemføres et mere frit kanalvalg for brugerne også i lejeboliger, det regionale medieudbud skal styrkes især for de ikke-kommercielle stationer, og problemerne omkring ophavsretten må klares af parterne selv. Vi siger nej til Venstres forslag om sammenlægning af TV 2 regionerne og DR´s distrikter.

Ellen Trane Nørby (V) var glad for en sådan debat for at få befolkningen inddraget i forhold til Public Service ønskerne. Hun ønsker en professionel DR-bestyrelse i lighed med TV 2, som ikke skal være politisk udpegede. DR har særlige opgaver at løse bl.a. i forhold til kulturen, og Venstre vil gerne støtte den regionale udvikling ved et tættere samarbejde (og gerne sammenlægning) mellem DR´s  og TV 2´s regioner, til gavn også for DR på landsplan:

-Vi vil gerne udvide Public Service Puljen til også at omfatte radio og dybdeborende journalistik., ser gerne et frit kanalvalg, dagbladstøtten må ændres i relation til de digitsale medier, hvor enkeltstående intermedier også skal støttes, og privatiseringen af TV 2/DANMARK skal fastholdes.

Den radikale ordfører, Jørgen Poulsen, kunne generelt godt bruge de pågældende 10 bud og understregede at det skal dreje sig om indhold  - det ordner markedet ikke-men man skal heller ikke været forlovet med monopolet DR:

-Vi skal skabe de bedste rammer for Public Service gennem de redskaber vi har, og kvaliteten ikke er steget i takt med de stadigt flere kanaler. Frihed, fællesskab og viden skal i højsædet. DR og TV 2 regionerne skal styrkes på alle platforme, de mange ”spændetrøjer” skal afvikles og armslængdeprincippet styrkes. Vi vil gerne se på behovet for ændringer af licenssystemet, støtter et frit kanalvalg,samt ønsker  at TV 2/DANMARK s Public Service-forpligtelser fastholdes også efter et salg og støtter forslaget om et Programforum for seere og lyttere.

Sikring af ytringsfriheden

-Salget af  TV 2/DANMARK hænger ikke sammen, hvis den fortsat skal være en Public Service station, fastslog ordfører Per Clausen (EL), som ønskede at sikre ytringsfriheden - og ytringsmulighederne- hvilket ikke kan ske alene på markedets betingelser.

-Vi må opretholde et offentligt engagement med Public Service, som skal kunne virke på alle platforme samtidig med en bevarelse af stationerne. Licensen bør erstattes af en skattefinansiering, og dagbladenes fremtid må understøttes  til også at kunne fungere på internettet.

Holger K. Nielsen (SF) understregede, at mediepolitik er kulturpolitik, i stedet for den megen debat om erhvervspolitik med bl.a. regeringens ønsker om at opretholde de kommercielle stationer:

-Vi skal styrke Public Service medier og publicistiske medier med indhold og se på udviklingen for de elektroniske meder i.f.t. de trykte. DR må ikke svækkes, men generelt er den journalistiske kvalitet ikke fulgt med, og her må DR gå i spidsen med bl.a. genindførelse af faste korrespondenter i de store hovedstæder. Vi vil fastholde den politiske udpegning af DR-bestyrelsen, som bør forsynes med en instruks for dens virksomhed og begrænsninger.

Karin Nødgaard (DF) støttede tanken om et bredt medieforlig i takt med den teknologiske udvikling  samt en fortsat positiv udvikling af Public Service medierne og de regionale elektroniske medier:

-Hvis salget af TV 2/DANMARK bliver en realitet, må det ikke ske på bekostning af lempelser af reklamereglerne, så der bl.a. må vises reklamer midt i film og nyheds-udsendelser, understregede hun.

Endelig anbefalede ordfører Henrik Rasmussen (K) at se på hele medieudviklingen med friske øjne bl.a. som forbrugere, da det jo er store beløb det drejer sig:

-Vi skal også diskutere indholdet, hvor der således også skal være plads til de små produktioner på Public Service kanalerne, og til flere europæiske programmer  -ikke alene de mange amerikanske. Vi skal drøfte en omformulering af Public Service kontrakterne, men også sikre udviklingsmuligheder for de kommercielle stationer.

TV 2`s fremtid

I den efterfølgende debat, kyndigt styret af Morten Løkkegaard, MEP, spurgte professor Stig Hjarvard, om der stadig er politisk opbakning bag salget af TV 2/DANMARK -og hvad med de programpolitiske visioner ?

Per Clausen gik helt imod et sådant salg, medens Ellen Trane Nørby mente at stationen har bedst af at blive solgt, eventuelt på en ny måde, men stadig  som Public Service leverandør.

Mogens Jensen vil ikke presse på med et salg, da det er vigtigt at kanalen stadig kan være et modspil til DR, og der er endda sørget for indførelse af brugerbetaling fra 2012 for at hjælpe på økonomien. Bliver salget stoppet af EU, må licensstøtten genindføres, fastslog han, medens Holger K. Nielsen erklærede sig tilfreds med den nuværende redningsplan for TV 2.

Også nytten af værditests for nye DR-initiativer og forholdet mellem Public Service og publicisme blev drøftet, og medieanalytiker Per Fanefjord Laursen understregede, at ny teknologi ændrer mediernes udvikling på en række afgørende felter med bl.a. den hastige udvikling af nye netmedier.

Tilgængeligheden for de handicappede lyttere og seere indgik ligeledes i debatten, og sidst, men ikke mindst havde flere repræsentanter for ikke-kommercielle radio/tv- og netmedier kritiske bemærkninger at fremføre om manglende offentlig støtte både generelt og i relation til merudgifterne ved digitaliseringen.

                                                   **********

 __________________________________________________________________________ 

          DET DREJER SIG OM INDHOLD

          -OG IKKE KUN OM REKLAMER

          OG NYE TEKNISKE MULIGHEDER                              

Det ny Public Serviceråd indbød til en ny offentlig høring den 22. oktober 2009 i Vartovs mødesal i København, hvor 55 interesserede tilhørere og indledere drøftede emnet "Fremtidens radio" med de to undertemaer  "Fremtidens radiokanaler "  og "Er rettighedsbetaling virkelig en hindring for fremtidens radio ?"

Det fremgik af både rådsformand Bjørn Nørgaards velkomst og af flere af de øvrige indledere, at udviklingen af fremtidens radio ikke blot skal være et spørgsmål om de nye tekniske muligheder som  DAB-radioen eller de mange flere kanaler, der bliver til rådighed fra ind-og udland, men også om indholdet.

-Det må heller ikke blive markedet alene, der skal afgøre fremtidens radio. Der skal fortsat være plads til en stærk public service radio som DR, med de mange kvalitetsudsendelser og den bredde dette indebærer, selvom vi selv ofte er kritiske over for mange af DR´s programmer, sagde Bjørn Nørgaard.

Han advarede imod begrebet "kommerciel ytringsfrihed" og oplyste, at radio-høringen var den første af flere høringer, som Det ny Public Serviceråd vil gennemføre som optakt til en ny medieaftale blandt Folketingets partier fra 2011:

-Her er det helt nødvendigt at repræsentanter for lyttere, seere og aktører også kommer på banen med vores fælles krav til en kommende mediepolitik, understregede Bjørn Nørgaard, der motiverede debatten om rettighedsbetaling med med risikoen for, at de nye meduer vil sende kunstnerne tilbage til "loftskammeret".

Inden en bred paneldebat, styret af sekretariatsleder Poul- Henrik Jensen, DJBFA, gav kontorchef Lars M. Banke, Kulturministeriet, en fyldig orientering om udviklingen for det danske radiomarked de forløbne godt 80 år, fra en monopolradio som DR til de mange lokalradioer, med eller uden reklamer og de senere år også med  flere regionale landsdækkende kommercielle radioer:

-Den seneste tillægsaftale er den første samlede plan for radioområdet og støtter overgangen til digital radio, efter at planerne om en replanlægning af FM-kanalerne nu er droppet, sagde Lars Banke, der endvidere beskrev køreplanen for de kommende forhandlinger om en ny medieaftale fra 2011.

Formanden for brancheorganisationen Radioerne, der omfatter 35 større regionale kommercielle radioer, Lars Jespersen, Nordjyske, Aalborg, beskrev denne gruppe af radioers særlige placering og betydning, med et positivt ønske om samarbejde også med public service radioerne og andre medier på regionalt plan:

-Digitaliseringen ruller frem, og der savnes et mere realistisk billede i.f.t. vore medier. Vi ønsker stabile arbejdsvilkår med en forlængelse af sendetilladelserne  til 2017, oplyste Lars Jespersen.

Radioens guldalder ?

Mediedirektør Lars Grarup, DR, beklagede, at den  samlede radiolytning er dalende her og nu, men han troede på en "radioens guldalder", hvis digitaliseringen kan gennemføres inden for en kort årrække. Han understregede DR  Radio´s væsentlige betydning for det danske radiomarked med sine 4 public service stationer og yderligere en række DAB-kanaler med et meget varieret indhold.:

-Der må gerne ske en styrkelse af de kommercielle landsdækkende radioer, men ikke på bekostning af  DR´s radiokanaler. Jeg må advare imod, at der af bl.a. politiske grunde bliver givet særlige gunstige vilkår for at fremme vilkårene for de kommercielle stationer. Vi  ser  frem til en udvikling af DAB-kanalerne -gerne ved at slukke for den analoge radio fra 2015, sagde Lars Grarup.

Formanden for den nye webradio, Den2Radio, redaktør Georg Metz, beskrev baggrunden for denne radio´s etablering bl.a. for at bringe nogle af de kultur-programmer, som efter hans mening ikke mere kan høres i DR. 400 interesserede har dannet en støttekomité bag Den2Radio, hvor der på halvandet år er lagt 805 udsendelser ud bl.a. om kulturemner, og som kan høres også på en række lokalradioer landet over:

-Det må også være i politikernes interesse at der skabes en sådan ikke-kommerciel kvalitetsradio, så Den2Radio kan anerkendes som en alternativ public service kanal med ret til licensstøtte, understregede Georg Metz.

Sekretariatsleder Gitte Thomsen, SLRTV, orienterede om de ikke-kommercielle lokalradioers placering i mediebilledet- og fortsatte behov for offentlig støtte som en del af public service medierne og som en aktiv del af nærdemokratiet ved at give befolkningen public access til medierne:

-Vi er et vigtigt alternativ til de kommercielle stationer, som ikke har formået at styrke kvaliteten i årenes løb. Vi skal stadig være lokalt funderede og ikke som de store religiøse netværk, som ødelægger ideen om lokal forankring, sagde Gitte Thomsen, der under debatten beklagede de kommercielle mediers stadige "klagesang" over manglende reklameindtægter.

Formanden for SLS, lytter-seerorganisationernes samarbejdsforum, landsformand Lars Peter Melchiorsen, bakkede op om DR som landets vigtigste radiomedie, der ikke må beskæres. Han harcellerede over den store ensartethed i de kommercielle stationers programmer og savnede mere indhold og mindre musik:

-Hvordan sikres den tekniske kvalitet fremover ?, spurgte SLS-formanden, som ikke ønskede yderligere opsplitning af licensmidlerne i et kommende medieforlig.

Endelig forsvarede adm. direktør Frederik Meyer, SBS Radio, de landsdækkende kommercielle radioer, som har erobret en stadigt større lytterandel trods svære økonomiske vilkår bl.a. på grund af højre rettigheds-og koncessionsafgifter samt manglende reklameindtægter.

Han advarede imod en nedlæggelse af FM-båndet samtidig med udbygningen af DAB-kanalerne, som kun er en midlertid løsning og ikke er anderledes hverken design-eller lydmæssigt, medens fremtiden ligger på internettet, hvor man allerede nu finder den unge generation, som ikke vil nøjes med radio-mediet.

Debat om rettighedsbetaling

Debatten om emnet "Er rettighedsbetaling virkelig en hindring for fremtidens radio ?  " viste en klar skillelinie mellem DR og lokalradioerne på den ene side og de kommercielle radioer, især de landsdækkende, på den anden side.

Forinden havde vicedirektør Martin Gormsen, KODA, beskrevet det nuværende system med hensyn til betalingerne for musikrettigheder både herhjemme og i andre nordiske lande, som ikke er noget problem regionalt ,men mere for de landsdækkende kommeercieller kanaler, hvis indtægter svigter totalt.

Desuden beskrev Per Schultz, COPYDAN, hvorledes denne del af rettighedsbetalings-systemet fungerer. Han understregede behovet for indhold i programmerne, som der så naturligt må betales for.

Mediedirektør Lars Grarup, DR, glædede sig især over den nye aftale med hensyn til betaling for rettigheder ved den fremtidige brug af materialer fra DR´s store arkiver, men fik stærke ord med hjem fra Per Schultz, om den stadig manglende aftale om betalinger fra Radiokassen.

Direktør Frederik Meyer, SBS Radio, var stærkt kritisk overfor det nuværende betalingssystem til KODA/GRAMEX, hvor de pågældende udgifter udgør en væsentlig del af f.eks. denne radiostations samlede omkostninger og således er en reel hindring for udviklingen af sådanne kommercielle radioer med et stort musikforbrug. Han mente at de nuværende rettighedsregler stopper for nye initiativer.

Forfatteren Egon Clausen, Dansk Kunstnerråd, afsluttede  høringen med at understrege behovet for den offentlige debats kvalitet, og behovet for en langsigtet politik:

-Det store problem er den manglende debat om indholdskvaliteten, og en segmentering ikke er det samme som mangfoldighed. Hvor er den fælles samtale ?, spurgte Egon Clausen, der også ønskede debat om fremtiden for de lokale medier, hvor der bør åbnes op for et statsreguleret samarbejde med DR.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

         Viden og indsigt er bedre end bureaukrati og kontrol

Sagde rådsformand Bjørn Nørgaard ved høring på Christiansborg

- Siden 80erne har markedet været den generelt accepterede måde, man antog ville fremme samfundets udvikling bedst muligt.I disse tider, bortset fra de mest fundamentalistiske nyliberalister, erkender vel de fleste, at markedet behøver en kærlig og kyndig hånd, sagde Det ny Public Serviceråds formand, Bjørn Nørgaard, ved åbningen af rådets velbesøgte høring om den fremtidige mediestøtte, den 21. april 2009 på Christiansborg.

-Selvfølgelig er medier og Public Service også et marked. Markedet og medier handler primært om det de fleste ønsker, det handler om seertal, management, segmenter, formater o.s.v., men det er meget mere, og det er dette ”meget mere”, der er dagens diskussion, fortsatte han.

” It’s a jungle out there ” sang Grand Master Flash i 1982.Facebook – Pirate Bay – og nettets utallige tilbud er en digital jungle. Offentlig / privat er blandet sammen, sludder og vrøvl og begavede betragtninger i en pære vælling. Jungle - regnskov rummer utallige arter, en mangfoldighed af liv trives i et frugtbart kaos.

-Men samfundet er ikke natur derimod kultur.Derfor har samfundet en legitim interesse i, at der i dette anarki/kaos skabes rum for at udvikle fagligt højt kvalificerede platforme, til at styrke kunst/kultur/demokrati og ytringsfrihed.

-Markedet kan meget, men ikke alt, også her behøves særdeles kyndige hænder, også kaldet smagsdommere !Da kulturkampens udryddelse af denne stand af smagsdommere er blevet afløst af et bureaukratisk kontrolapparat, er det Det Ny Public Service Råds opfattelse, at viden og indsigt er bedre end bureaukrati og kontrol.

Kærlighed -ikke straf

Bjørn Nørgaard understregede, at statens penge naturligvis skal bruges kvalificeret, derfor er det afgørende for en fremtidig mediestøtte-diskussion, at den baseres på kærlighed og ikke straf.

-Ligeledes er det vigtigt at finde balancen mellem det store fælles medie DR – de lokale regioner og de nye net-baserede muligheder for højt specialiserede særlige nicher og eksperimenter – det er ikke enten eller, det er både og.

-Vi sætter også et stort spørgsmålstegn ved, om udbydere der gennem bekvemmeligheds adresser, unddrager sig de danske spilleregler for at rage kommercielle fordele til sig, overhovedet skal kunne modtage nogen form for dansk mediestøtte. Støtten bør gives ikke for mediernes skyld, men for at styrke vores demokratiske kultur, og for at de fleste kan udtrykke sig frit.

Nye initiativer

-I kølvandet på DRs nedskæringer for et par år siden, blev en lang række kreative mennesker afskediget, og disse fandt da behov for at fastholde og udbygge Public Service på nye platforme: ” Radiofonisk Selskab” med hele den gamle montagegruppe og ” Den anden Radio” m.m. -Disse initiativer satte det Ny Public Service Råd på sporet af, hvorledes støtten til disse ikke kommercielle initiativer fungerede, og vi måtte konstatere, at det var så som så. Vi måtte derfor konstatere at hele mediestøtteordningen er utidssvarende.

-Det er derfor glædeligt, at vi nu kan forvente en omfattende kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark, som skal munde ud i forslag fra regering og folketing. Vi er ikke taleksperter eller teknikere – rådet er alene sat i verden for at påpege behov og mangler ved det mediebillede vi ser under forandring.

-Vores opgave er alene at fastholde begrebet public service – vi skal ikke kun fokusere på seer og lyttertal, men holde Public Service begrebet i hævd, ikke som et statisk begreb, men et begreb der er under hastig forandring.

-Det ny Public Service Råd har med denne høring valgt, at sætte fokus på de elektroniske medier, som uanset finanskriser og markedsbetingelser er en væsentlig og voksende del af det danske mediebillede, hvorfor public service i relation til dette område, er kolossalt vigtigt – i særdeleshed set i forhold til den offentlige mediestøtte.

-Det glæder os, at så mange begavede og indsigtsfulde mennesker på så højt niveau vil deltage i en for vort demokrati så vigtig diskussion, sluttede Bjørn Nørgaard.

Ønskeseddel fra TV 2-regionerne

De forøgede sendemuligheder for de regionale TV 2-stationer i forbindelse med digitaliseringen vil også stille krav om øget offentlig støtte, fremgik det af indlægget af stationernes repræsentant ved høringen direktør Ove Mulvad, TV 2 Fyn:

-Vores indtægter har oplevet en stadig udhuling i en årrække og vi ønsker, at vores andel af licensen fremover skal følge løn-og prisudviklingen. Vi har desuden behov for en ekstrabevilling til udgifterne ved den kommende voldsomme forøgelse af sendetiden, fra 6- til 10 mill. kr. pr. region, en særbevilling til digitalisering af vores omfattende arkivmateriale rundt om i landet, og der er også behov for investeringer i HD-udstyr i lighed med DR.

-Det vil fortsat vil være afgørende for de regionale stationer, at man kan arbejde selvstændigt og med overholdelse af armslængdeprincippet – den stadigt forøgede regulering, der finder sted bl.a. gennem de årlige public service kontrakter er betænkelig, understregede Ove Mulvad.

Forslag om debatforum

Høringen omfattede også indlæg af repræsentanter fra andre elektroniske medier, hvor generaldirektør Kenneth Plummer orienterede om DR´s ønsker til den fremtidige mediestøtte, og det samme gjorde Bård Hornekær på vegne af lokal radio-tv samt direktør Rasmus Nielsen, Altinget.dk på netmediernes vegne.

Fra politisk hold deltog Holger K. Nielsen(SF), der ønskede de forskellige mediestøtteordninger placeret under eet ministerium og desuden var tilhænger af at afskaffe den nuværende medielicens til fordel for en skattefinanciering -men uden politiske bindinger.

Behovet for overordnede principper for de danske medier og den offentlige støtte hertil fremover blev understreget af Mogens Jensen (S). Han foreslog etablering af et centralt programforum med repræsentanter for kultur-og samfundslivet, lytter-seerorganisationer m.fl., der på månedlige møder kan drøfte programmerne og holde bestyrelsen ude herfra, som der øjensynligt er behov for i DR.

Lytter-seerønsker

-Mediestøtte-ordningerne skal være gennemskuelige og skal ledsages af brugerindflydelse, dialogfora, dialogmøder og anden form for organisering af program- og sendefladedebatten. Der skal ikke kun være brugerindflydelse i forhold til public service virksomhederne, men også i forhold til Public Servicepuljen, sagde ARF-formand Lea Rosfort som lytter-seerorganisationernes indleder ved høringen.

-Det er vigtigt at armslængde- princippet bliver bevaret, det vil sige at den redaktionelle frihed sikres, og vi ved desuden godt, at mange nye ideer og tanker stammer fra ”græsrødderne”. For os brugere er det vigtigt, at vi bevarer mindst een landsdækkende offentlig radio/tv station, som sikrer mangfoldighed, objektivitet og kvalitet i nyheds- og kulturformidlingen.

-Vi ønsker at de regionale radio- tv stationer får nogle rammer, så de kan lave radio og fjernsyn for os alle i lokalsamfundet set med en public service brille på. Vi ved jo alle godt, at der hvor vi lever vores liv, der er lokale nyheder og kulturelle begivenheder en vigtig del af fællesskabet.

-En fremtidig mediestøtte- lovgivning bør forhandles og vedtages af et bredt funderet flertal i Folketinget, fordi det er noget, der har betydning for hele den demokratiske proces her i landet. Fremtiden er jo at vi får mange- eller de fleste informationer fra de elektroniske medier, sluttede ARF-formanden.

Kritik af DR

Rådsmedlem, redaktør Georg Metz afsluttede konferencen med en række kritiske bemærkninger om DR:

-Store genrer inden for public service er forsvundet i DR de seneste år, og i stedet indføres programtyper, hvor bl.a. udenlandske underholdningsprogrammer omdannes til dansk, sagde Metz bl.a. inden høringens ordstyrer, sekretariatsleder Poul-HenrikJensen takkede indlederne og de mange blandt tilhørerne, der havde deltaget aktivt i høringen med egne indlæg og kommentarer.

Han bebudede desuden flere høringer med rådet som indbyder, i relation til de kommende forhandlinger om en nye medieaftale.

                                              *******

Udtalelser til kulturminister og medieordførere den 30. nov.2008: